Forumforside
Nyeste billeder
Søg
Tilmeld
Log indOm verdenen
Side 1 af 1
Om verdenen
Kasper Møller Hald Man Dec 07, 2009 4:17 am
Denne sektion er under opbygning.
Baggrundshistorien:
<beskriv baggrundshistorien her>
Zaraberne:
<beskriv zaraberne her>
Barbarene:
Barbarene er en flok af nomader fra det kolde nord, en kold ødemark kaldet Nordheim. Nordheim er et koldt og nådesløst landskab hvor kun de stærkeste overlever, og kun barbarene er hårdføre nok til at kunne leve her, så de andre racer lader dem være i fred. Barbarene lever optil deres navn, ved at de ikke har den mindste interesse for civiliserede ting. Barbarene er machauvanister, drankere, voldsmænd og stolte af det. Barbarene fra Nordheim lever i forskellige stammer, og hver stamme kendt for hver deres ting.
Oksens stamme er en mellemstor stamme, der lever ved Nordheims østkyst. Stammen var engang ledet af den legendariske Moskus Hårarm den Moskudonte, en barbar så stor og behåret, at han lignede en bjørn på afstand. Stammen er kendt for at være de bedste håndværkere i Nordheim, og producere våben der er fuldt på højde med dværgevåben. Oksens stamme er ledet af Ulf Hårarm den Urokelige, en stor og kraftig barbar der siges at være så tung at han kan skabe jordskælv, hvis han hopper op og ned hårdt nok.
Ulf Håram den Urokelige som for nyligt havde taget nogle mandslinge til fange, havde hørt dem dem tale om at man havde opdaget et nyt ubeoet land. Ulf vidste straks hvad de talte om, for han havde selv været derovre mange gange før i sin båd, ligesom hans far, og hans farfar havde været før ham. Han tænkte at de var ret ligegyldigt, da de nok ikke ville finde nogen interesse i landet. Det var først da han hørte at der var sent hele flåder af folk dertil, for at kolonisere landet, at han blev rasende. Da hans stamme havde opdaget det først, bør det også være hans stamme der har ret til eje landet. Han har så sendt sin søn Arkan Hårarm den Olme, for at fjerne de invaderende folk fra landet, så barbarerne kan have det for sig selv.
Barbarenes leveregler:
Mørkelverne:
Sortelverne har levet under jorden, stort set altid. En mørk og grufuld aften kommer en af sortelvermændene tilbage med oplysninger om “det nye land”. Sortelverne regner med det er Skovelvernes land – myte landet- der hvor alle myterne bor. Det er der hvor elver, alfer, intere, og mange andre væsner stammer fra. Det er de væsner, som man aldrig har set “I den gamle verden” bor. Hurtigt og dristigt sender en af de gamle huse en masse båder over, hvor bl.a. datteren af huset er kommet med. Vandet er livligt, og det er en hård tur, men det lykkes dem at komme først ind I “den nye verden”. Landet er stille, ingen er på det, og de har nu deres eget land hvor de kan leve over og under jorden. Men på vej der over er der noget af “det manlige mandskab” som fået nok af kvindernes styre. De er trætte af at kvinderne bestemmer ALT. De gamle mandlige soldater mener stadigvæk at det er godt og det eneste rigtige. Dem fra “det manlige mandskab”, der mener at de enten burde være lige med kvinderne eller det burde være kvinderne der under dem, snakker om at starte et nyt hus hvor det er lige – I værtfald til at begynde med. Men en aften da de snakker om det, kommer datteren, fra et af de rigeste, mest magt fulde og ældeste huse, vælger at danne den nye klan sammen med mændene. Hun ved godt at de ønsker en omvelding af systemet. Spørgelsmålet er vil og er hun gået med til det!
<beskriv mørkelverne her>
Den Sorte Batallion:
Cator er en af de største lande i den gamle verden, og det er en nation hvor handel og kunst blomstrer. Men det er også et land fyldt med rigdomme, og de mange rigdomme der bliver fragtet med skibe langs floder og kyster, er i konstant farer for at blive stjålet af de mange pirater der operere langs kysten, og i øhavet udfor Cator. Langs kysten ligger havnebyen Faksport, hvor den frie Kaptajn Hardus nød landgangen efter at have færdig gjort en eskorte opgave for en handelsmand. Han kom i snak med en små excentrisk magiker der ikke ville afsløre sit navn, men som tilbød en heftig sum penge hvis Hardus kunne føre ham til det nyopdagede land med sit skib. Hardus accepterede og satte næste dag afgang mod den nye verden.
Skibet var godt og vel halvvejs på sin tur, da Kaptajn Hardus om natten drømte en sær drøm. Det var som om han var ved fuld bevidsthed, men han befandt sig i en mærkelig verden, et øde rødt ørkenlandskab så langt øjet rakte. En dæmonisk skikkelse formede sig foran ham, men kunne ikke flygte hvor meget han end prøvede. Dæmonen talte til ham i en dyb, men venlig tone. Det var Demogorgon, en frygtelig ærkedæmon, og han fortalte ham at han var udvalgt af ham til at udføre hans ønsker, hvad end han ville det eller ej. Hardus vågnede, og var glad for at det kun var en drøm, men han følte sig underligt til mode. Han fik mareridt hver gang han, og følte ofte at han ikke kunne styre alle sine handlinger. Da Hardus langt om længe kom til den nye verden, og fik sin betaling, ville hans folk gerne hjem til Cator. Hardus har dog valgt at blive, for han føler at han har noget han skal gøre i denne verden, og han kan mærke at han har kræfter udover hvad almindelige mennesker er i stand til.
Måske var drømmen med Demogorgon ægte, eller måske er det hele indbildning. Uanset hvad Vil Kaptajn Hardus gøre alt for at finde sandheden, og hvor han går hen, har han sin loyale besætning med sig, der vil gøre alt for deres kaptajn.
Lidt om besætningen:
Besætningen om bor på Kaptajn Harduses skib var ikke pirater, men frie sejlere der levede af at escortere dårligt udrystede handelsskibe, og en gang i mellem lidt handel under bordet. De er klædt i simpelt tøj, nogle bukser, en trøje, og måske en hat eller bandana. Hvis det er koldt bruger de selvfølglig også en frakke. De fortrækker simple våben som sværd og økser, men bruger også af og til buer og armbrøster. Nogle få af dem bruger en simpel læderrustning, eller en ringbrynje de har under tøjet. Hvis de har en pladerustningog/eller et skjold, er det sandsynligvis fordi de ikke er besætningsmedlemmer, men tungt armerede lejesoldater der er hyret for ekstra beskyttelse. Kaptajn Hardus er lederen af besætningen, og bruger meget det samme tøj som besætningen, bortset fra at han er tungt armeret med ringbrynje og skjold, da han fortrækker at være beredt på kamp.
Baggrundshistorien:
<beskriv baggrundshistorien her>
Zaraberne:
<beskriv zaraberne her>
Barbarene:
Barbarene er en flok af nomader fra det kolde nord, en kold ødemark kaldet Nordheim. Nordheim er et koldt og nådesløst landskab hvor kun de stærkeste overlever, og kun barbarene er hårdføre nok til at kunne leve her, så de andre racer lader dem være i fred. Barbarene lever optil deres navn, ved at de ikke har den mindste interesse for civiliserede ting. Barbarene er machauvanister, drankere, voldsmænd og stolte af det. Barbarene fra Nordheim lever i forskellige stammer, og hver stamme kendt for hver deres ting.
Oksens stamme er en mellemstor stamme, der lever ved Nordheims østkyst. Stammen var engang ledet af den legendariske Moskus Hårarm den Moskudonte, en barbar så stor og behåret, at han lignede en bjørn på afstand. Stammen er kendt for at være de bedste håndværkere i Nordheim, og producere våben der er fuldt på højde med dværgevåben. Oksens stamme er ledet af Ulf Hårarm den Urokelige, en stor og kraftig barbar der siges at være så tung at han kan skabe jordskælv, hvis han hopper op og ned hårdt nok.
Ulf Håram den Urokelige som for nyligt havde taget nogle mandslinge til fange, havde hørt dem dem tale om at man havde opdaget et nyt ubeoet land. Ulf vidste straks hvad de talte om, for han havde selv været derovre mange gange før i sin båd, ligesom hans far, og hans farfar havde været før ham. Han tænkte at de var ret ligegyldigt, da de nok ikke ville finde nogen interesse i landet. Det var først da han hørte at der var sent hele flåder af folk dertil, for at kolonisere landet, at han blev rasende. Da hans stamme havde opdaget det først, bør det også være hans stamme der har ret til eje landet. Han har så sendt sin søn Arkan Hårarm den Olme, for at fjerne de invaderende folk fra landet, så barbarerne kan have det for sig selv.
Barbarenes leveregler:
* Vores gud er Thorgall, den første barbarhøvding. Alle barbare ære Thorgall.
* Din ære er dit liv. Mister du din ære skal du destruere, dræbe, flænse og flå til du har genvundet den.
* Respekt blandt og for barbarer er vigtigt. Man skal ikke respektere folk der ikke fortjener det. Respekterer folk ikke en, må du få dem til at respekterer dig. Dette skal udføres ved tvekamp. Accepterer han duellen slår du ham ihjel. Nægter han, så er han en kryster og fortjener ikke at leve, hvorefter du selvfølgelig også slår ham ihjel.
* Dit tilnavn skal opnås ved dåd.
* En barbar er en rigtig mand når han kan tælle til 3, det største tal der findes. Shamaner kan muligvis tælle til mere, men det er dog en myte, for alle ved at der ikke findes større tal.
* Du skal altid bære Thorgalls hellige blå krigsmaling.
* Din kilt er din manddom. Har du ikke en kilt, har du ingen manddom.
* Mandslinge er ikke væridge for din repsekt. En mandsling er en person der ikke lever efter barbarernes leveregler.
* Uenigheder afgøres med kamp. Den stærkeste vinder. Den med de største muskler, bør også være den med den største hjerne.
* Hvis man skal nogen steder, så løber man, med mindre den respektive høvding ønsker at man går. Da den ledende person er den klogeste, er han i højere grad i stand til at vide hvornår man er ved at blive angrebet, og i så fald bør man sænke tempoet så fjenderne kan følge med.
* Fjender skal altid have lov til at angribe en. På samme måde skal man altid have ret til angribe ens fjender, og altid har ret til at erklære nye fjender.
* En barbar bruger aldrig armbrøst og bolt. Det er kujoners våben. Kastespyd, kasteøkser eller mindre barbarer er dog tilladt da dette i høj grad er et spørgsmål om styrke. Buer ses som værktøj, og ikke våben.
* Metal er til for at slå med, ikke skjule sig under. Rigtige mænd er ikke bange for krig. Derfor gemmer de sig ikke bag metalrustninger, men sammensætter deres tøj af trofæer af besejrede fjender.
* Barbarerkan ikke læse, bøger er for mandslinge. Shamaner kan dog runeskrift som de bruger til at fremkalde Thorgalls kraft, så de er tilgivet.
* Nordheim er barbarens hjemland – ingen taler ondt om dette sted. Sker dette skal du dræbe vedkommende, dræbe samtlige mænd i hans familie, tage alle hans kvinder som slaver, begrave hans sæd levende, brænde hans jorde af, og æde alt hans kvæg. Det ignoreres hvis en kvinde generer Nordheim, da kvinder jo ikke må tale – de bør kun afstraffes for at kæfte op.
* Ens rang i hierarkiet vurderes ud fra hvor mange koner man har, hvor stærk man er, hvor mange man har besejret, hvor gode titler man har, hvor frygtindgydende ens påklædning er, og ens størrelse.
* Det er kendt viden at en slåskamp om dagen holder knokkelmanden væk.
* Vis respekt for dine fjender hvis de er værdige. Man kan altid tage en omgang grok efter kampen sammen.
* En barbar er ALTID i overtal.
* Barbarer såres ALDRIG. De får intet større end et sidestik, og den slags skal bare løbes væk.
* Barbarer råber altid. Hvis man ikke kan holde til at skrige af lungernes fulde kraft 24 timer i træk, så fortjener man tæsk til ens stemmebånd bliver rettet på plads igen.
* En ægte barbar frygter intet. Kun Fenris-Fåret, men det er også frygtindgydende.
* Ægte barbarer ryger ikke. Ægte barbarer spiser fluesvampe.
* Ægteskaber skal udføres af Høvdingen. Skal han selv giftes, kan han gøre det selv, eller vælge at få en anden til at gøre det. Efter ritualet skal samtlige tilstedeværende barbarer mavebaske den stolte gom.
* Kysser du foden - får du den losset i røven.
* Øl er godt. Meget øl er meget godt.
* Langt hår gør smukke mænd smukkere, og grimme mænd mere frygtindgydende.
* Kvinder har hverken stemmeret, taleret, eller ret til at bære våben - men det er jo alment kendt at alt under 120 cm er køkkengrej.
* Aifen bestemmer i køkkenet og sengen. Har du dit liv kær, så bevæger du dig ikke ind på nævnte territorier, hvis din aife er på krigsstien.
* For aifen gælder det at udseendet er vigtigt. Dit udseende giver dig den stærkeste barbar, så plej det, og lad intet forfalde. En grim kone, er ingen kone.
* Kvinden står for alt det konstruktive i hjemme samfundet; smede, bygge, sy, nitte trofæer fast osv. Konstruktivitet er kvinder; ægte mænd destruerer!
* Det er en kvindes ansvar at sørge for mad på bordet - og tæsk til børnene. Altså er opdragelsen hendes ansvar.
Mørkelverne:
Sortelverne har levet under jorden, stort set altid. En mørk og grufuld aften kommer en af sortelvermændene tilbage med oplysninger om “det nye land”. Sortelverne regner med det er Skovelvernes land – myte landet- der hvor alle myterne bor. Det er der hvor elver, alfer, intere, og mange andre væsner stammer fra. Det er de væsner, som man aldrig har set “I den gamle verden” bor. Hurtigt og dristigt sender en af de gamle huse en masse båder over, hvor bl.a. datteren af huset er kommet med. Vandet er livligt, og det er en hård tur, men det lykkes dem at komme først ind I “den nye verden”. Landet er stille, ingen er på det, og de har nu deres eget land hvor de kan leve over og under jorden. Men på vej der over er der noget af “det manlige mandskab” som fået nok af kvindernes styre. De er trætte af at kvinderne bestemmer ALT. De gamle mandlige soldater mener stadigvæk at det er godt og det eneste rigtige. Dem fra “det manlige mandskab”, der mener at de enten burde være lige med kvinderne eller det burde være kvinderne der under dem, snakker om at starte et nyt hus hvor det er lige – I værtfald til at begynde med. Men en aften da de snakker om det, kommer datteren, fra et af de rigeste, mest magt fulde og ældeste huse, vælger at danne den nye klan sammen med mændene. Hun ved godt at de ønsker en omvelding af systemet. Spørgelsmålet er vil og er hun gået med til det!
<beskriv mørkelverne her>
Den Sorte Batallion:
Cator er en af de største lande i den gamle verden, og det er en nation hvor handel og kunst blomstrer. Men det er også et land fyldt med rigdomme, og de mange rigdomme der bliver fragtet med skibe langs floder og kyster, er i konstant farer for at blive stjålet af de mange pirater der operere langs kysten, og i øhavet udfor Cator. Langs kysten ligger havnebyen Faksport, hvor den frie Kaptajn Hardus nød landgangen efter at have færdig gjort en eskorte opgave for en handelsmand. Han kom i snak med en små excentrisk magiker der ikke ville afsløre sit navn, men som tilbød en heftig sum penge hvis Hardus kunne føre ham til det nyopdagede land med sit skib. Hardus accepterede og satte næste dag afgang mod den nye verden.
Skibet var godt og vel halvvejs på sin tur, da Kaptajn Hardus om natten drømte en sær drøm. Det var som om han var ved fuld bevidsthed, men han befandt sig i en mærkelig verden, et øde rødt ørkenlandskab så langt øjet rakte. En dæmonisk skikkelse formede sig foran ham, men kunne ikke flygte hvor meget han end prøvede. Dæmonen talte til ham i en dyb, men venlig tone. Det var Demogorgon, en frygtelig ærkedæmon, og han fortalte ham at han var udvalgt af ham til at udføre hans ønsker, hvad end han ville det eller ej. Hardus vågnede, og var glad for at det kun var en drøm, men han følte sig underligt til mode. Han fik mareridt hver gang han, og følte ofte at han ikke kunne styre alle sine handlinger. Da Hardus langt om længe kom til den nye verden, og fik sin betaling, ville hans folk gerne hjem til Cator. Hardus har dog valgt at blive, for han føler at han har noget han skal gøre i denne verden, og han kan mærke at han har kræfter udover hvad almindelige mennesker er i stand til.
Måske var drømmen med Demogorgon ægte, eller måske er det hele indbildning. Uanset hvad Vil Kaptajn Hardus gøre alt for at finde sandheden, og hvor han går hen, har han sin loyale besætning med sig, der vil gøre alt for deres kaptajn.
Lidt om besætningen:
Besætningen om bor på Kaptajn Harduses skib var ikke pirater, men frie sejlere der levede af at escortere dårligt udrystede handelsskibe, og en gang i mellem lidt handel under bordet. De er klædt i simpelt tøj, nogle bukser, en trøje, og måske en hat eller bandana. Hvis det er koldt bruger de selvfølglig også en frakke. De fortrækker simple våben som sværd og økser, men bruger også af og til buer og armbrøster. Nogle få af dem bruger en simpel læderrustning, eller en ringbrynje de har under tøjet. Hvis de har en pladerustningog/eller et skjold, er det sandsynligvis fordi de ikke er besætningsmedlemmer, men tungt armerede lejesoldater der er hyret for ekstra beskyttelse. Kaptajn Hardus er lederen af besætningen, og bruger meget det samme tøj som besætningen, bortset fra at han er tungt armeret med ringbrynje og skjold, da han fortrækker at være beredt på kamp.
Kasper Møller Hald- Admin
- Antal indlæg : 164
Oprettelses dato : 17/11/09
Alder : 35
Geografisk sted : Brønhøj -
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum|
|
|